Tidligere år kan ses her :

2011
2012
2013
2014
2015
2016

2017
2018
2019

2020
medio nov.2020 Så kom beskeden om, at både Madonna ( BH LP1 RBM RØM L. Easy Tiger ) og Rammstein ( BH BPB LP1 DKRLCH L. Count Basie ) har opnået den amr. tricktitel TDCH. Det har været en rigtig god udfordring her i corona-ramte 2020 for hele 5 stk. Lapinetter. Man træner tricksene op, optager - og sender videoer ind til bedømmelse. Så det har været en måde at holde hjulene og udfordringerne i gang på, når rigtigt meget irl har været lukket ned.

KÆMPE tillykke til ejer Lone og Madonna og Rammstein!!


BH LP1 RBM RØM ( TDCH ) L. Easy Tiger


BH BPB LP1 DKRLCH ( TDCH ) L. Count Basie


De 16 collier i verden, som har opnået TDCH. De 5 er født herhjemme :)



10.10.2020 3. weekend i træk vi var af sted til udstilling/prøve.

I dag stillede Prima til færdselsprøve hos Schæferhundeklubben, kreds 2. Først skal hundene gennem lille karaktertest. Dernæst gå et lydighedsprogram, der både er ikke særligt svært og vældig svært. Det er noget helt andet end LP. De må ingen godbidder få, og det er lange stræk, hvor LP mere er korte momenter. Først går man en lineføring, som er vældig lang - og ender med at gå rundt i en gruppe af 4 mennesker. Så går man tilbage til startstedet igen, tager snoren af - og går det meste af samme smøre igen, bare uden snor. kræver noget udholdenhed hos hunden at bevare intensitet. Dernæste tilbage igen - og så starter man igen, sætter hunden af - går fra den 15 skridt. Retur til den, tager den med 15 skridt, dækker den af - går 30 skridt ud, og kalder ind på dommers kommando. Dernæst ( eller inden ) går man over til siden, dæker af på dommers kommando, går 30 skridt væk - og står med ryggen til, mens anden deltager går hele sin lineføring, FVF og positioner. Det var en ikke så hurtig hund der gik, da Prima lå der - så hun har i al fald ligget 8-9-10 minutter. Det gjorde hun fint. Man får ikke points, men vi fik meget ros for "flot program" og "dejlig hund, der virkelig er på"- Dernæst går man en færdselsdel, hvor man udsættes for cykler, løbere om ørerne. Skal gå igennem store menneskemængder og en bil stopper og spørger om vej. Hunden skal bindes af sted med meget trafik, og en fremmed hund passerer - og den skal forholde sig roligt og balanceret i det hele. Det gjorde Prima også super duper, og bestod dermed sin færdselsprøve.Det giver titlen BH

Nu er næste mål at stille til sporprøve + Lp3 i 2021 :)


BH BPB LP1 LP2 RBM Pia vom Bopparder Hamm

07.10.2020 I dag kom der besked om at Dixie ( FP HTMFx Lapinette´s Girl Crazy ) også har opnået den amerikanske Trickdog Champion-titel. Dermed er hun den 3. Lapinette, der opnår dette. 14 collier har opnået titlen i hele verden, og de 3 er altså herfra huset og har alle 3 opnået den her i 2020. Det kan jeg da godt blive noget stolt over. KÆMPE tillykke til Trine og Dixie !!!!


FP HTMFx TDCH Lapinette´s Girl Crazy "Dixie"

03.10.2020 Endelig kunne vi komme til prøve. Mange prøver har været aflyst i år pga corona. Dansk Collie Klubs prøver blev dog gennemført, og var som altid en stor fornøjelse at deltage ved.

Prima stillede i LP2, og gik en super fantastisk prøve med flot tempo og intensitet. Et 0 i søget pga kraftig sidevind, og hun valgte sidemanden til den rigtige. Derudover super flotte øvelser og flotte points - og vi fik en 1. præmie og blev 2. vinder i klassen. Dermed har hun opnået titlen LP2 <3

Fanny debuterede i Rally champion klassen, hvor vi da har trænet de nye øvelser, men ikke fået rutine nok, efter min mening. Hun gik dog en flot bane, bestod prøve med 89 points, og blev 3. vinder på dagen. Mormor Donna debuterede i sin tid også på en okt.prøve i DCK - med 87 points og 3.vinder plads. Så nu ser vi om Fanny kan gøre mormor kunsten efter, og opnå superchamp-titlen. Nu er vi bidt på i al fald.


Prima med LP2 titel, og Fanny med fin debut i rally champ.

27.09.2020 Så er Icha parret. Nu skal der "bare" ventes en 3 ugers tid, inden der er vished for om mødet har båret frugt.


Så starter ventetiden.

26.09.2020 5 hvalpe fra J-kuldet + Kayleigh ( Springsmist´s Sunfire of Aegon ) deltog i dag på udstilling hos Dansk Collie Klub. Nogle i en enkelt - andre i begge udstillinger ( dobbeltudstilling ). Det er en meget, meget tilfreds og glad opdrætter der kan se på dagens resultater.

Dagens højdespringer var Dobby ( L. Just Jazz it up ), som jo bor i Sverige. Datteren i fam kørte fra sit hjem i Karlskrona, for at hente ham hos forældrene i Malmö - og komme og udstille. Imponerende!!

Dobby opnåede Excellent m CK, 1.vinder i klassen - og fik juniorcertet. Dertil blev han dagens 3. bedste han - kun 9 mdr og 4 dage gammel.

Lige bag ham med Excellent m. CK, 2 vinder - og reserve-juniorcert kom brormand Laddie ( L. Jive at Five) På udstilling 2, fik han Exc. 1. vinder i klassen.

Derfel ( L. Jazzanova ) opnåede VG, 3 vinder - han er bygget lidt anderledes end brødrene - mere ranglet, og også en del større, så han er stadig lidt "uudviklet", som der også stod i kritikken.

Jayme ( L. Jawsome Jacintha ), opnåede Excellent, 3 vinder i en stor juniorklasse, tæver. Søster Joy opnåede Excellent, 4 vinder ( og VG, 3 vinder på udstilling 2 ).

Kayleigh ( Springsmist´s Sunfire of Aegon ) opnåede VG. Hun har lidt runde øjne, som der blev slået ned på og andre detaljer - men ellers fin kritik af helheden. Dermed er hun - og ja, dem alle - nu godkendt for avl iht udstillingsmerit.

Dommer var Anna Uthorn, Sverige - på udstilling 1. Rigtig behagelig oplevelse. På udstilling 2, var det Hans Iver Staugård.

KÆMPE tillykke til alle - og særligt Dobby og Laddie, som røg helt til tops!!!!

Jeg er tillige MEGET glad og stolt over de fine ord om hundenes temperamenter.Det var glade hunde, vi havde med - som storlogrede, når dommer skulle hilse på dem. Det er SÅ vigtigt for mig, med det åbne, glade temperament. Dejligt det blev bemærket!!

Ingen billeder af pigerne desværre, da jeg selv var i ringen der og ikke kunne tage billeder.


Dobby - L. Just Jazz it Up


Dobby i ringen


Laddie i ringen

12.09.2020 Mens Jazzmin blev udstillet i Finland, deltog jeg i mentalbeskrivelser her i DK med Kayleigh ( Springmist Sunfire of Aegon ). Det samme gjorde hendes ejere. Sanne gik med hende og jeg filmede.

Jeg havde regnet med hun ville gøre det godt, ud fra hendes genetiske ophav, men det var mere end godt. Samtlige krydser sad lige i skabet. 4,4,4 på kontakt og håndtering ( glad, imødekommende hund uden dog at være "for meget " ) 1 på begge afreaktioner og 1 på skud. Bonussen var 5 på nysgerrighed på både kedeldragt og kæden. Hun gik direkte bare hen og undersøgte det. Jeg vil sige - jeg har sjældent set SÅ cool en collie på mentalbeskrivelse. Summers krydser sidder ca. samme steder - men hun var mere levende og "let på tå". Kayleigh kunne lige så godt have gået rundt hjemme i dagligstuen. Hun blev på intet tidspunktet forskrækket eller havde mindste "uha" reaktion, trods der jo er momenter, med larm og pludselige bevægelser. Det var bare "nå nå hvad er det ?" - og direkte hen og undersøge det. Trods mere laid back attitude, ville hun meget gerne lege. KÆMPE tillykke til ejerne med det fine resultat - og også til opdrætter og til mig :) Hun er lige hvad jeg håbede på - og jeg glæder mig over at have hende at arbejde med avlsmæssigt her i huset!


Springsmist´s Sunfire of Aegon


Kayleighs skema

12.09.2020 Jazzmin ( Lapinette´s Jazzmin ) bor i Finland, og er købt til at være trænings/brugshund. I dag bevægede hun sig dog ind i udstillingsringen med sin ejer Britta.

Det gik fantastisk godt - og Jazzmin opnåede hæderpris, og at blive bedste hvalp. Dette med en flot kritik.

KÆMPE tillykke til Jazzmin og ejer Britta!!

Lapinette´s Jazzmin

05.09.2020 Hera ( L. Heading for the Top ) og ejer Erika har haft et sommerprojekt. Det har trænet tricks - og aflagt prøver, med henblik på at opnå titlen TDCH ( Trick Dog Champion ).

Dette lykkedes - og titlen TDCH er nu opnået. Det er en amerikansk titel - og den er opnået i USA. Den er officiel derovre, men ikke i Norden. Hera er den 2. Lapinette, som opnår denne titel - Tesla fik den i foråret. 13 collier har opnået dette i verden - og de 2 altså Lapinetter. En 3.Lapinette mangler kun den sidste klasse for det samme. MEGET stolt opdrætter.

KÆMPE tillykke til Hera og Erika!!!

FP BPB LP1 RBM RØM DKRLCH ( TDCH ) Lapinette´s Heading for the Top

02.08.2020 I dag havde 2 "små" J-piger deres debut i udstillingsringen. Dette til dobbeltudstilling på Fyn,afholdt af DCK. De var meldt til begge udstillinger. Det gik fantastisk - begge piger arbejdede super flot og koncentreret og var en fornøjelse at have med. Resultaterne var også meget tilfredsstillende, og det samme var deres kritikker. Begge piger opnåede SL på begge udstillinger - og kritikker m.m. kommer herunder :


Lapinette`s Jawsome Jacintha "Jayme"

Jayme ( Lapinette`s Jawsome Jacintha - og min hund ) opnåede SL, 2.vinder på udstilling 1 ( dommer : Tomas Rohlin )

På udstilling 2 opnåede hun SL, 1 vinder, BIR og BIS hvalp ( dommer : Morten Matthes ).

Kritik ( udstilling 1 ) : "7 måneder, god længde på hovedet, godt næseparti, tilstrækkelig underkæbe, flad skalle, mørke øjne, velansatte ører, gode kropsproportioner, gode benstammer og brystkasse, udm pels i god længde, god hale, bevæger sig godt fra siden, stadigvæk lidt ustabil for og bag"

kritik ( udstilling 2 ): "7 mdr gammel, god størrelse,. dejligt feminin, velskåret hoved, velbåren ører, god hals, stærk ryg og overlinie, udmærket bryst for alderen, velvinklet, en anelse lange haser, god pels og farve, herligt temperament, effektive bevægelser, ruller dog lidt i ryggen"


Lapinette`s Jazz`n Joy "Joy"

Joy opnåede SL, 3. vinder på udstilling 1 ( dommer : Tomas Rohlin )

På udstilling 2 opnåede hun SL, 2 vinder ( dommer : Morten Matthes)

Kritik ( udstilling 1 ) :"7 måneder, feminin, udm længde på hoved, tilstrækkelig underkæbe, skal markere stoppet mere, mørke øjne, velplacerede og båret ører velproportioneret gode bentammer, tiltrækkelig brystkasse, god hale, kulsort skinnende pels, bevæger sig udm for alderen som en rigtig hyrdehund, skal have tid til at få mere masse, udm temp"

Kritik ( udstilling 2 ):"7 mdr gammel, god størrelse, er på dagen lidt høj på sine ben, men er helt klart i udvikling, prima feminint hoved, god hals, stærk ryg, lidt længere lænd ønskeligt, god krops volumen, velvinklet fremme, en anelse knapt vinklet bag, passende benstammer, god korrekt pels,. for alderen, bevæger sig meget stabilt og flydende for alderen"

Stort tillykke til Marieanne og Joy med den fine debut!

31.07.2020 Madonna ( BH LP1 RBM RØM Lainette`s Easy Tiger ) stillede i dag til rallyprøve i ekspertklassen - og opnåede 92 points, samt at blive 4. vinder. KÆMPE tillykke til Lone og Madonna


Madonna

04.07.2020 Jayme ( Lapinette`s Jawsome Jacintha ) havde sin prøvedebut i dag - 6 mdr gammel. Det var så ikke meget alvorligt, idet det var en hvalpeprøve i Schæferhundeklubben, kreds 2. Det er dog ikke den rene barnemad - en færdig apportøvelse indgår f.eks

Jayme gjorde det godt, og hun er mega stabil i fokus og sine øvelser. Vi opnåede 198 points ud af 200, og blev 1. vinder. Vi fik en pokal til kaminhylden.


Jayme med sin første pokal

28.06.2020 Fuldstændig fantastisk dag på Fyn hos Jesper Odgaard Sørensen, hvor vi havde instinkttest/hyrdning med 8 collier. 7 af dem var Lapinetter - nemlig Joy, Jayme og Derfel fra J kuldet, Hera og Hollie fra H kuldet, Dixie fra G kuldet - jah, og så Prima. Hun er også af huset her. Derudover deltog Marieannes Skye. Samtlige hunde havde rigtig meget instinkt, og arbejdede super. Vi endte alle med at kunne gå rundt med løse hunde, hvor de drev fårene efter os. Så fantastisk en dag. Tak til Jesper for god undervisning, tak til Trine for at arrangere - og tak til jer andre for at deltage :)


Hera driver fårene

17.04.2020 Tesla ( Lapinettes Gorgeous Blue Monday ) har opnået en champion-titel. Den er ikke officiel her i Norden, men det er den i USA og Canada, og prøverne som ligger til grund, er da også aflagt i USA. Blot online.Tesla er blevet Trick Dog Champion. Der er 5 klasser man skal igennem og bestå - og man deltager ved at indsende videoer af de givne øvelser. Jeg har set et par af dem - og det er virkelig avancerede tricks i de højere klasser. 2 collier har opnået denne champion-titel i Sverige, hvor Tesla bor. Tesla - og s en korthåret collie.

Det er umådeligt flot, og et stort og flot arbejde, som ligger til grund for det. Titlen blev opnået i marts - men så har vi ventet på roset og diplom nåede frem fra USA. KÆMPE tillykke til Tesla og ejer Karin!!


TDCH Lapinette`s Gorgeous Blue Monday


Diplom

primo april.2020 Der kom 3 rosetter med posten. De største jeg har set nogen sinde og super flotte. Donna, Prima og Fanny blev alle 3 Årets Hund i en given klasse i 2019, og det skulle være fejret d. 22. marts i Dansk Collie Klub-regi. Arrangementet blev flyttet, og så blev det besluttet at sende rosetterne til Årets Hunde, da ingen ved hvornår vi kan ses igen pga Covid-19.

Som skevet i første indlæg på denne side blev Fanny Årets hund i Rally Ekspert ( og DKRLCH ), Donna blev Årets hund i den nye Rally Seniorklasse - og Prima blev Årets hund i LP2. Der følger også nogle plaketter med og både Fanny og Donna har også et championglas, der venter - det fåes ved lejlighed. Det haster ikke. Men rart at kunne få taget dette billede, få sat flueben ved 2019 - og kunne se fremad. Tak til DCK for rosetter!


En vældig nedfældet Prima, Fanny og Donna


Så kom pokalerne også - tusinde tak for dem

18.01.2020 I morgen ( søndag d. 19.01. ) bliver J kuldet 4 uger gamle, og halvdelen af tiden her hos mig er gået.

I løbet af denne her uge, er de blevet registreret hos DKK - og der er bestilt tid til øjenlysning og sundhedsundersøgelse.

Jeg søger jo gerne at have musikrelaterede navne og J blev til Jazz-kuldet :)

De små hedder nu :

Lapinette´s Jive at Five
Lapinette´s Jam for Sam
Lapinette´s Just Jazz it up
Lapinette´s Jazzanova
Lapinette´s Jazz ´n Joy
Lapinette´s Jawsome Jacintha
Lapinette´s Jazzmin

Der er en hilsen til oldemor Honey, som hed Jeroses Jacinth. Det var hende der startede det hele her med det første kuld hvalpe, og som mor til Donna. Fantastisk dejlig hund, som havde udtalt hyrde og arbejdsdrift. "Jacinth" er en rød ædelsten - og Jacintha er også navnet på en jazz-sangerinde.

Jawsome - kan lyde hjemmestrikket. Det er det sikkert også - bare ikke af mig. Det er slang for Jaw-dropping Awesome :)

Jazzanova er til gengæld hjemmestrikket - et let lille omskrivning af Casanova ( udtalt kvindebedårer:) ) - og Jazzmin ditto homemade.

15.01.2020 Så må jeg hellere få opdateret her. Årets Hunde hos Dansk Collie Klub er nu meldt ud.

Igen i år ligger Lapinetterne virkelig stærkt - faktisk er vi Årets hunde i 4 klasser ud af 7 ( jeg tæller lige Prima med også ).

Årets Hund i Rally Begynder : RBM RØM NW1 NW1G Lapinette´s Isabella Blues
Årets Hund i Rally Ekspert : LP1 LP2 RBM RØM DKRLCH Lapinette´s Flame of Fire
Årets Hund i rally Senior : DKLPCH BRGPR DKRLCH DKRSCH RSM DKCH DKVECH KLBVECH KBHV13 KBHVV18 Lapinette´s Prima Donna
Årets Hund i LP2 : BPB LP1 RBM Pia vom Bopparder Hamm

Det er jeg umådelig stolt af, da et erklæret avlsmål jo er, at lave gode sportshunde!

Derudover er der 2 privatsponsorerede Årets Hunde-konkurrencer også. Dels i Færdighedsprøverne, dels i Nosework.

Der har Isabella også markeret sig flot - hun er simpelthen blevet Årets hund i både fp1, og NW1. Så 3 * Årets hunde til hende. WOW!

KÆMPE tillykke til Isabella og Merete.

Andre Lapinetter har også klaret sig pænt - Isabellas bror og søster ligger begge i den gode halvdel i Rallybegynder - Icha er f.eks nr 4, så lige præcis uden for vinderrækken.

Hera og Rammstein har begge opnået at blivet champions i rally - og har begge hentet BPB titler også, så jeg synes vi har haft et umådelig flot år her i rækkerne!


Fanny( L. Flame of Fire ) og Prima ( Pia vom Bopparder Hamm ) ifm DCKs prøve i okt.


Donna ( L. Prima Donna ), da hun hentede sidste 2 pinde til RSM titel


Isabella ( L. Isabella Blues ), som er Årets hund *3 - både i Rally Begynder, Nosework1 og Færdighedsprøve1


03.01.2020 I dag måtte Mozart ( Lapinette´s Magic of Mozart ) have fred.

Han fik i forsommeren 2019 konstateret testikelcancer, blev opereret - og erklæret rask. Det har givet ham næsten et ekstra år. Men han begyndte at få nogle ( givet aldersbetingede ) skavanker,og her i julen blev det for slemt. Derfor blev beslutningen taget i går - og i dag drog hele hans familie af sted på den sidste tur med ham.

Mozart har boet "om hjørnet" her hele hans liv, og jeg har set ham løbende. Det er utroligt trist - men han blev dog 12 år og 3 mdr, og når vi kommer op i den alder kan vi ikke bede om mere.

Sov sødt, Mozart <3


Mozart


22.12.2019 Jeg tager lige denne post med, selvom den fandt sted i 2019 :)
D. 22.12. kom J-kuldet til verden. Mor er Prima ( Pia vom Bopparder Hamm )og far er Bobby ( Lapinette´s Daddy Cool )

7 fine hvalpe blev født. 3 tri hanner, 1 zobel han, 2 tri tæver,1 zobel tæve.De største hvalpe jeg nogen sinde har taget imod - den mindste vejede 370 gram - og den største 451 gram. Resten lå omkring de 420. Bortset fra første hvalp var længe undervejs ( givet pga størrelse ), var det en ukompliceret fødsel og nu glæder jeg mig til at se de små vokse op!!


J-kuldet :)