Tidligere år kan ses her :

2011
2012
2013
2014
2015
2016

2017

2018
22.12.2018 I dag stillede Dixie ( FP HTMFx L. Girl Crazy ) og ejer Trine op i freestyle. Det var simpelthen deres debut - og også den første Lapinette, der kaster sig ud i "dogdance" :)

Det gik super godt, og de bestod deres prøve, blev 5.vinder ( ud af 12 ) og fik 1 Q point. KÆMPE tillykke med det!!! Jeg glæder mig til at følge jer næste år!


Dixie


16.12.2018 I dag løb årets sidste Rallydyst af stablen. Som altid super hyggeligt - og denne gang tilsat en del mere end et "touch" af jul :) Præmier til vinderne, julegave til alle - og det store kaffebord bagefter med æbleskiver. Fra huset her deltog Prima og Fanny, og derudover Ginny, Icha, Easy og Summer.

Fanny stillede i ekspertklassen, så vi kunne finde ud af om det var noget vi kunne gå efter i 2019. Vi har slet ikke trænet højrehandling eller de nye øvelseru ekspertklassen, men jeg gik efter "følelsen" - om den var der eller ej. Det var den - Fanny var SÅ glad, og vi fik fiflet os igennem højrehandlingen. Hun fik lagt en twist ind et sted, jeg ikke var opmærksom på, så det kostede 10 points. Men vi fik 85 points, og bestod dermed - og med en fed følelse. Så nu har vi et mål for 2019 :)

Prima gik fint og ret "fresh" - som hun jo er - og vandt beg.klassen med 99 points. Ginny, Icha og Easy bestod alle beg klassen med hhv 84,81 og 82 points. KÆMPE tillykke med det!!

KÆMPE tak til alle for den overdådige kurv jeg fik for at "stå for det" <3




08.12.2018 Dagen stod på færdighedsprøver på Garbogård. Færdighedsprøver ligger under HTM ( heelwork to music ), og er prøver i tricks. Man skal indlære og fremvise nogle af de tricks, der anvendes i dogdancing - men behøver så altså ikke at lave en koreografi og sætte det til musik. Prøverne ligger på niveau 1-4 - og består man den 4. får man en titel ( HTMF - evt. med x til sidst, hvis det er gået rigtig godt ). Det er gode øvelser at træne og indlære - og man kan blive udfordret lidt, idet hundene skal kunne det uden hjælpende hænder overhovedet, for at man får de høje points.

4 Lapinetter deltog i dag - Sheeba i fp1, hvor hun og ejer Tenna havde sin debut til en rigtig prøve :) Casey, Ginny og Easy stillede i fp2.

Alle 4 klarede det flot, og bestod deres prøver. Over 3 points er bestået.

Sheeba ( L.Into a Blue note ) opnåede 4,3 i fp1
Casey ( L. Classic blue Note )opnåede 4,5 i fp2
Easy ( L. Idaho by Night ) opnåede 4,0 i fp2
Ginny ( L. Got Rhythm ) opnåede 3,8 i fp2

KÆMPE tillykke til ejerne med de beståede prøver!!


Casey, Ginny, Sheeba og Easy - som også er 3 generationer :)


01.12.2018 Rammstein ( FP LP1 RBM RØM L. Count Basie ) har været i Jylland til rallyprøve i ekspertklassen med ejer Lone. De opnåede at blive 3. vinder i klassen med 92 points. KÆMPE tillykke til Rammse og Lone!!


L. Count Basie


24.11.2018 Isabella ( NW1 Lapinette´s Isabella Blues ) og ejer Merete var i dag til Nosework 1 prøve hos Hvalsø Hundevenner. Titlen har de fået, men det er godt med flere prøver i klassen. Dels er der en guldtitel at hente, dels er det godt med noget prøveerfaring. De opnåede igen 100 points. KÆMPE tillykke med det!!!


L. Isabella Blues


14.10.2018 I dag var en stor dag. Noget jeg har set frem til længe - og været spændt på. Prima, samt hele I kuldet skulle mentalbeskrives. Det er første gang jeg har et helt kuld beskrevet, undtaget B kuldet ( som tæller en hvalp ;) ). Jeg har flere kuld beskrevet, hvor der kun har manglet en - men nu var det simpelthen dem alle. Det gik fantastisk - Prima lagde ud, og jeg er yderst tilfreds med den profil, der blev tegnet der. Ekstremt social, masser af leg, bliver ikke særligt bange - og er ovre det med det samme. Spøgelserne løb hun direkte til - og også efter haren første gang. Totalt skudfast.

I kuldet var også spændende. Særligt da hele 2 sidste nytår havde rigtigt skidte oplevelser med fyrværkeri :( Begge oplevede der blev fyret af lige ved siden af dem, og fik kæmpe chok. De klarede sig dog fantastisk flot, alle 5 - og de var meget ens i deres væremåde og reaktioner. Super sociale, ustressede, masser af leg, et par løb efter haren. 1 på afreaktionerne - der var vist en enkelt 2´er og alle skudfaste. Flere stod og logrede stort ved synet af spøgelserne, og da snoren kom af løb de direkte hen og hilste overstrømmende. Livet som meget social ER bare nemmere. En super tilfredsstillende dag. KÆMPE tak til mine hvalpekøbere for at stille op - I er guld værd!!


Prima





I kuldet


13.10.2018 I denne weekend var der LP og rallyprøver på Fyn - de såkaldte Fynsmesterskaber. Hera og ejer Erika stillede op i både LP1 og Rally Ekspertklassen. Det var deres debut i Ekspertklassen.

Begge dele gik super. De opnåede 190 points, 1. præmie - og 3. vinder i LP1. Derudover blev de 4. vinder i Rally med 97 points. 95 og derover er et cert - så de fik simpelthen deres første cert mod championatet. KÆMPE tillykke med det!!


FP LP1 RBM RØM L. Heading for the Top - nu med første cert i rally


07.10.2018 Hera ( FP LP1 RBM RØM L. Heading for the Top ) har været til rallyprøve i DCH. Hun blev 2. vinder i Åben klasse. KÆMPE tilykke med det!!!


FP LP1 RBM RØM L. Heading for the Top


29.09.2018 I dag deltog Prima og jeg i Belgierklubbens prøver i Måløv. Noget jeg også hvert år tilstræber at gøre, da jeg synes de er super godt lavet og hyggelige. At det nu også er min klub, gør jo ikke lysten mindre. Prima og jeg har gået på hvalpehold og brugshold på Engagergård i belgierklubben, og deltaget i diverse ting deroppe her i år. Et sted, der altid har været svært for Prima at koncentrere sig, da der er en masse vildt der, når ikke lige der er træning, så i dette tilfælde var hjemmebane ingen fordel :)

Vi stillede i LP1, og hun arbejdede kanon - fuldt koncentreret, på og ude på det sorte af neglene for at arbejde. Glemt var al den gode fært af vildt. Vi fik 6 10-taller - og så desværre et 0. Til allersidst i dæk, blev hun siddende og kiggede uanfægtet på mig - hun ville ikke ned i dæk. Græsset var også vådt, og der lå klumper af græsafklip - men helt ærligt ?? :D Allerede i stillingsskift, viste tendensen sig, hvor hun i sidste dæk, sattes sig op, da jeg gik ind. Helt ny adfærd - aldrig set før, så nu skal vi træne dæk i klamme ting :D Derudover var resten faktisk endnu bedre end sidst, hvor hun ellers også var ret god. 160 points og en 1. præmie. 10 i helhed og : " Fantastisk samarbejde. Præcist arbejdende hund. Ærgeligt med en kikser på dagen"

Jeg er så stolt af min lille pige på 16 mdr.


BPB LP1 RBM Pia vom Bopparder Hamm


23.09.2018 Mens der denne weekend er leveret flot hundearbejde af Lapinetter i både Jylland og på Fyn, tog Donna ( DKLPCH BRGPR DKRLCH DKRSCH DKVECH KBHV13 L. Prima Donna ) og jeg en tur til Ballerup og udstillingsringen. Jeg havde meldt hende til for noget tid siden, da hun pludselig havde 2 veterancerter. Så blev hun meldt til 2-3 udstillinger, for at se om vi kunne få det sidste. Det fik vi så i starten af måneden. Jeg tog af sted i dag alligevel, for oplevelsens skyld.

Jeg skal love for det blev en oplevelse. Donna vandt veteranklassen, tæver - med CK, og fik dermed titlen Københavnsvinder Veteran 18 ( KBHVV18 ). Endnu en titel til hendes CV - den 12.

Derudover blev hun oven i købet placeret som 2. bedste tæve - og da nr 1 er DKCH, fik Donna certet der.

Jeg er SÅ stolt af hende - sikke hun kan, og så i den alder. Hun bliver 11 år om 14 dage.Kritikken er her :

"udmærket type, størrelse og proportioner, i flot kondition for sin høje alder, meget bra hoved og udtryk, kunne have lidt kraftigere underkæbe, fin hals og overlinie, god krop og vinkler, velafrundet kryds, fin hale, meget bra benstammer og poter, meget bra pels ,bevæger sig udmærket fra siden med fin attitude, lidt trang set bag"
Dommer : Leif-Herman Wilberg

Nu er Donna den stolte ejer af 2 certer og også 2 klubveterancerter. Tanken var egentlig pensionering totalt nu, men hun synes det er sjovt at være med, og jeg er enig med dommer i, hun holder sig godt for alderen, så tænker vi prøver at få de 2 manglende certer også :)


DKLPCH BRGPR DKRLCH DKRSCH DKVECH KBHV13 KBHVV18 Lapinette´s Prima Donna


23.09.2018 I dag afholdes DM hos DCH. En årlig tilbagevendende begivenhed, hvor der konkurreres året igennem om at blive udtaget. I rally er der normalt udtaget 36 ekvipager ( i år var der 37 pga noget pointlighed ), og blandt dem var Hera ( FP LP1 RBM RØM L. Heading for the Top ) og ejer Erika.

Hvis jeg har forstået det rigtigt, dyster alle i en såkaldt "åben klasse", hvor skilte fra alle klasser kan forekomme, og der er tradition for det er ret pebret til DM :).

Hera og Erika endte på en 20. plads ud af de 37 - SUPER flot. KÆMPE tillykke herfra!!


Hera - nr. 20 i rally til DM hos DCH


22.09.2018 I dag deltog Dixie ( FP HTMFx L. Girl Crazy ) og ejer Trine ved en uoff Freestyle 1 prøve. De har gået og syslet med at sætte et program sammen og nu skulle det prøves af ved uoff. prøver lavet til støtte for Landsholdet.

Det gik rigtigt godt med super feedback - og de bestod prøven. KÆMPE tillykke herfra!!


Dixie - med en flot præmiehøst


15.09.2018 For at holde skruen i vandet, har jeg meldt Prima til et par LP1 prøver her i efteråret. Jeg må have et mål, ellers får jeg ikke trænet. Den meget varme sommer har dog betydet, vi slet ikke har fået trænet nok. Faktisk er det kun de sidste 14 dage, jeg har taget hul på LP øvelserne for alvor.

Første prøve var så i dag, og jeg tænkte vi måtte tage det som en oplevelse, og så finde ud af hvor vi var. Vi var tilmeldt hos KIP i Karlebo - altid super hyggelige prøver, de har der.

Det gik rigtig fint, og Prima arbejdede intenst og med stor glæde. Vi opnåede en 1. præmie med 186 points, og vandt dertil klassen.

Så nu hedder hun BPB LP1 RBM Pia vom Bopparder Hamm.


Prima - nu med sin 3. titel opnået i år.


07.09.2018 I sidste uge blev samtlige 5 hvalpe fra I kuldet HD + AD fotograferet. Det samme blev Prima, så jeg hang ud det meste af en dag med dyrlæge Jens, hvor hvalpene så poppede ind efterhånden :)

I dag kom resultaterne så - og det kunne næsten ikke være bedre.

Lapinette´s Idaho by Night : HD : A/A= A og AD : 0/0 = 0
Lapinette´s Indigo mood : HD : A/A= A og AD : 0/0 = 0
Lapinette´s I still got the Blues : HD : A/A= A og AD : 0/0 = 0
Lapinette´s Isabellea Blues : HD : A/A= A og AD : 0/0 = 0
Lapinette´s Into a Blue Note : HD : A/A= A og AD : 0/0 = 0

KÆMPE tillykke til I kuldet og deres ejere med de fine resultater!!!

Prima : HD : A/A= A og AD : 1/0 = 1

Ofte skriver historien sig hen ad vejen - og man finder ud af, hvordan tingene hænger sammen baglæns :) Da Prima var 5 mdr haltede hun lidt on/off i en uges tid. Jeg var ved dyrlægen, hvor vi tog røntgenbilleder, og der var intet at se. De mente hun havde lavet et vrid/skade, og hun kom på smertestillende og ro. Det gik da også væk og var væk et godt stk. tid. Men så begyndte hun at halte igen efter nogle mdr - denne gang noget mere. Igen sagde dyrlægen - ro og smertestillende. Jah - og så poppede der en byld op og ud kunne jeg hive en 1,5 cm lang torn på oversiden af poten. Den var vandret hele vejen gennem poten. Ahhhh, tænkte jeg - det har været den torn hele tiden så. Den har bare siddet i ro et sted, hvor den ikke generede. Det hele har været højre forben. MEN - som dyrlægen sagde. Når man så ser historien nu, så har hun nok lavet en forstuvning da hun var 5 mdr - og de skal holdes vældig meget i ro, og det er jo nok ret umuligt med hende her ( åh jo :) ). Så kan det give lige præcis sådan en ting, som man kunne se på billedet. En lille skygge - under 1 mm. Selve leddet fejler ingenting, og han mente ikke det nogen sinde ville give hende problemer. Anden gang hun haltede var det så tornen. Efter tornen kom ud i maj måned, har hun ikke haltet eller gået urent overhovedet og tæsker rundt med 180 i timen dagen lang, så jeg er ret rolig omkring det. Hun er en vildbasse, så jeg tror på hun har lavet en skade da hun var 5 mdr.

Men både hendes og alle andre hvalpe herfra vil forsøges at blive AD fotograferet fremadrettet også. Jeg har ikke tidligere kendt til collier med AD, men det gør jeg nu i nærmeste vennekreds ( ikke en hvalp herfra ), ligesom jeg ser det popper op af og til i Sverige, hvor man tester mere massivt end i DK. Livrem og seler.




I kuldet - alle med HD A og AD 0.





Prima - min lille speedster HD : A/A = A og AD : 1/0 = 1


01.09.2018 I dag var der udstilling hos Dansk Collie Klub i Sorø. Det var en dobbeltudstilling, men jeg havde kun meldt Donna til den ene. Ellyn havde ligeledes meldt Summer til, og jeg havde lovet at klippe hende til og handle hende.

Det var en super dejlig dag, og dommeren kunne lide vores hunde.Donna har været stillet på 4 udstillinger i år, og opnåede nu cert nr 3 på denne, og kan kalde sig Dansk Veteran Champion. Dette med en super flot kritik : " Næsten 11 år, vakker og velholdt veteran, meget velkroppet og velvinklet,bevæger sig som en ung hund med stram overlinje, udmærket pels og farve, kunne dog ønske lidt mindre og mørkere øjne." Dommer var Wenche Eikeseth, Norge.

Dermed er Donna nu 4 * Champion. 3 * "arbejdschampion" og 1 * udstillingschampion. Brain and beauty!


DKLPCH BRGPR DKRLCH DKRSCH DKVECH KBHV13 Lapinette´s Prima Donna


Donnas datter Summer Blev stillet i åben klasse, og opnåede Exc.ÅK Plac.3 CK R.CERT - så det er også super flot. I januar fik hun et cert, da vi lige skulle prøve at udstille - og denne gang var det også meget tæt på. KÆMPE tillykke til Summer og ejer Ellyn


LP1 LP2 RBM RØM Lapinette´s Dancing Queen


01.09.2018 I Karlebo blev der i dag afholdt Rallydysten, som er uoff Rallyprøver over hele landet, der løber over året. Easy ( L. Idaho by Night ) og ejer Camilla stillede der, da de er forhindret når DCK afholder vores Rallydyst i sep. Det gik super flot - den unge mand havde styr på hjernecellerne, og de havde et godt gennemløb, som havde føltes rigtigt godt. Easy bestod prøven, og blev endda 3. vinder på dagen. Stort tillykke til Easy og ejer Camilla!


Lapinette´s Idaho by Night


25.08.2018 Så oprandt dagen for DM i Rally og LP. Afholdt i Vejen, så herhjemme måtte vi op 3.30 for at lufte hunde, inden afgang :)

Donna var udtaget i rally championklassen, og efter nøje overvejelse og rådgivning omkring havde jeg besluttet at deltage. Derudover var Hera ( FP LP1 RBM RØM L. Heading for the Top ) udtaget i både LP1 og Rally øvede klassen. Det ville jeg vældigt gerne opleve, og var også udslagsgivende ift til jeg besluttede at deltage. De sidste par gange ifm udtagelse har jeg takket nej tak, da det ofte er meget langt at køre.

Dagens stjerner var Hera og Erika. De leverede super flot og stabilt over hele linien, og opnåede at blive 6. vinder i LP1, hvilket er super flot ud af et felt på de 20 højest placerede hunde i Danmark. KÆMPE tillykke med det!!

Endnu mere vildt var i rally øvede klassen, hvor de simpelthen endte på podiet, som 2. vindere. Det er imponerende sejt!! Jeg er en super stolt opdrætter.


Hera og Erika

De sidste uger har jeg konstateret Donna er begyndt at få alderdomstegn. Hun bliver 11 år til okt. Så hun ER også gammel. Men det er blevet sværere for hende at komme rundt i twist, spin osv. Får hun kun verbal kommando, som vi plejer, risikerer jeg hun taber balancen bagtil og sætter sig ned. Så ifm prøven torsdag, tog jeg tempoet ned generelt og hjalp med en hånd rundt i de snævre vendinger. Planen var at gøre det samme til DM - og så var det absolut det sidste vi lavede sammen. Banen var dog alt andet end seniorvenlig og der var kombinationer, jeg allerede inden vidste var på kanten ift hendes formåen. Det forhindrer hende ikke i at prøve som hun plejer, så jeg var i syv sind. What to do ? Når man har været oppe siden kl. 3.30 og kørt så langt - så besluttede jeg at prøve. Det var dumt. Endte med hun i lige præcis den kombi fik for meget fart på ift hvad hun kan, skred ud og røg ned på hoften. Derefter mistede jeg helt fokus, tullede lidt forvirret rundt og gik så ud. Vi bestod selvsagt ikke prøven, hvilket også er lige meget. Officielt blev hun nr. 18 ud af 20.

En dag, som på nogen måder var lidt svær at komme igennem. I maj arbejdede hun super - nu er hun gammel ?? Vildt, så hurtigt det er kommet, og det er kommet bag på mig, og ramte mig for alvor i går.

Samtidig dybt rørende at se hendes barnebarn, som ligner hende så meget klare sig så flot. Det er naturens orden. Stafetten er gået videre.

Intet ændrer dog på Donna er og altid vil være verdens bedste Donna!!


23.08.2018 Off. Rallyprøver hos Sydkystens Hundeskole, i Kirke Eskildstrup i indendøre hal med kunstgræs. 4 Lapinetter og en pap-Lapinette ( Prima ) deltog. Hvor er det dog skønt og hyggeligt at mødes omkring på den måde.

Det var et svært prøvested for unge, nye små pus - men Isabella ( NW1 L. Isabella Blues ) opnåede sin først pind med 72 points. KÆMPE tillykke til hende og ejer Merete!!



Isabella


Prima havde det også svært og var lidt ukoncenteret. Hun har aldrig været i en hal før. Hun opnåede 90 points i begynderklassen. Super prøvetræning! Donna gik en super flot championbane, trods hun rent fysisk nu er ved at være ældre hund. Jeg satte tempoet ned med 20 %, og så var det en god bane for hende. Vi fik 99 points, og vandt klassen. Hendes sidste officielle prøve. Det er vemodigt, men hvor har hun bare gjort det godt i årevis.



Prima Donna ;)

Madonna og Rammstein deltog også, og dejligt at se dem igen, efter de er flyttet til Fyn. 2 fine baner med masser af ro og kontrol. Begge bestod deres prøver med hhv 80 og 85 points i ekspertklassen. KÆMPE tillykke til dem og ejer Lone :) Da det var aftenprøver indendøre, fik jeg ikke billeder af hundene på dagen.

medio august, 2018 Nu går vi i ventens tider igen. Om få uger er vi klar til at hente lille Kayleigh til DK.

Kayleigh er resultatet af et samarbejde. Gode venner var skrevet op til hvalp fra Fanny. Men da vi ikke fik hvalpe, fik jeg et tilbud jeg ikke kunne sidde overhørig : " Hvis du finder en mentalt god og sund tævehvalp til os, må du få avlsretten".

Som sagt, så gjort - og da jeg følger en del med hos opdrætterne af hunde, af de linier jeg finder interessante, så havde jeg allerede spottet et meget interessant kuld, som dog nok måske var totalt udsolgt for længst, trods parring endnu ikke havde fundet sted. Det var det så vist også - men vi kom alligevel i betragtning, og nu skal vi snart hende hende til DK. Hun bliver Sanne og Thomas hund - og jeg har avlsretten. På samme vilkår, som jeg har med øvrige hvalpekøbere, hvor vi har aftalt jeg har avlsretten. Vi har været gode venner i snart 10 år, og ses jævnligt - plus vi bor ret tæt på hinanden. Så det blivet er spændende fælles projekt.

Kayleigh hedder officielt Springmist´s Sunfire of Aegon. Hendes mor er KORAD SPH1 Karlotta vom Bopparder Hamm " Loova". Loova har jeg fulgt nøje, og hun er også en årsag til jeg hentede lille Prima hos Bopparder Hamm. Loova er faster til Prima. Kayleighs far hedder KORAD SEUCH McLeod´s Call me Tommorw " Jimmi". Jimmi er kuldbror til Emmett, som er far til mit G kuld, så jeg kender også en del af hans familie. Kayleigh er født med et HD indeks på 109 - og hun er genetisk fri på øjnene. Hendes mentalindeks er sat ind herunder. Samtlige værdier over 100. Far er udstillingschampion og mor har 2 certer på udstilling. Brain and Beuaty - det bliver smashing. Jeg er SÅ glad og beæret over vi er kommet i betragtning til denne lille perle.


En lille Kayleigh



Beregnet Mental Indeks


11.08.2018 I dag deltog Isabella ( NW1 L.Isabella Blues ) i uoff. Rallyprøver til støtte for Landsholdet i dogdancing. Det er første gang hun stiller til en rallyprøve, så det var hendes debut.

Isabella og ejer Merete opnåde 95 points i beg. klassen. KÆMPE tillykke med det :)


Isabella


Primo aug.2018 Så kom der besked om at Hera ( FP LP1 RBM RØM L. Heading for the Top ) ligeledes er udtaget til DM i Rally øvede. Hun får en travl dag, hvor hun skal op både i LP1 og Rally øvede :) KÆMPE tillykke til Erika og Hera også med denne udtagelse.


2 stk udtagelser til DM


28.07.2018 I dag stod Prima og jeg meget tidligt op og kørte til Karise for at gå op i en brugsprøve. En Begynder B prøve, som er under IPO-programmet. En selvstændig og titelgivende prøve i "B"-delen (lydighed). Vi har gået på hold hos belgierklubben i det, og jeg har prioriteret det lige fra start. Mere om det i bloggen. For 10 dage siden besluttede Prima pludselig hun ikke ville samle sin apport op. Det er også en stor en i IPO - 650 gram. Men det er nu gået fint et godt stykke tid. Det har vi så arbejdet med, men jeg vidste godt vi ikke kunne kode det om på 10 dage. Det gav da også 0 til prøven i dag, selv om hun faktisk løb ud og samlede den op. Til gengæld var resten ret godt - jeg er SUPER stolt af min lille pige. Så det rakte til 70 points og en bestået prøve, og dermed titlen BPB. Mig bekendt er hun den første collie, der får denne titel i DK. Når man opstarter sin lineføring ( rask gang, linen i venstre hånd ) skydes der 2 skud lige bag en. Hun var kyskold og reagerede overhovedet ikke, men dansede glad af sted i plads. Hun er en übersej collie og alt jeg håbede på.


BPB RBM Pia vom Bopparder Hamm


20.07.2018 I dag var Merete så oppe i en uoff Nosework1 prøve på Fyn med Isabella ( NW1 Lapinette´s Isabella Blues ). Det klarede de fantastisk flot. De vandt klassen med 100 points og 0 fejl.

NW1 titlen har de allerede, men det er jo super træning med flere prøver, og super stabilt arbejde af en meget ung hund. KÆMPE tillykke med det!!!


Team Orange :)


19.07.2018 En helt almindelig torsdag aften - og alligevel ikke. Til en rallyprøve på Fyn, stod der en Lapinette på vinderskamlen både i Rally øvede klassen og Rally ekspertklassen.

Hera ( FP LP1 RBM RØM Lapinette´s Heading for the Top ) kan nu tilføje RØM til titelrækken. Hun opnåede 97 points, sidste pind og dermed titel. Derudover vandt hun klassen med fører Erika. KÆMPE tillykke med det!!

I ekspertklassen var Lone oppe med sine 2 Lapinetter. Rammstein ( FP LP1 RBM RØM L. Count Basie ) vandt klassen med 93 points - og Madonna ( LP1 RBM RØM L. Easy Tiger ) blev 3. vinder med 70 points. KÆMPE tillykke med det!!

Hvor er I seje alle sammen :) !


Hera, Rammstein og Madonna


16.07.2018 Så kom der besked - Hera er også udtaget til DM. Bare i LP1.

Donna og jeg glæder os til at deltage sammen med Donnas barnebarn og fører Erika!! Stort tillykke til Erika med udtagelsen!


Hera skal med til DM


14.07.2018 To Lapinetter har i dag været til prøve i Rally Ekspertklassen på Fyn. Madonna ( LP1 RBM RØM L. Easy Tiger ) og Rammstein ( FP LP1 RBM RØM L. Count Basie ). Begge bestod klassen flot - og Rammstein endda med 95 points, hvilket gav ham hans første cert i rally.

KÆMPE tillykke til ham, Madonna og ejer Lone!!!


Rammstein og Madonna


09.07.2018 I dag kom der besked om at Donna ( DKLPCH BRGPR DKRLCH DKRSCH KBHV13 L. Prima Donna ) har kvalificeret sig til DM i Rally Championklassen. Det er de 20 hunde med bedst resultater i hele DK, der udtages, så det er vi glade og stolte over :)

Jeg har overvejet, hvorvidt jeg skal deltage - men har besluttet at tage derover. Donna bliver 11, så den oplevelse skal vi have med.

LP hundene har endnu ikke fået off. besked, men Hera ( FP LP1 RBM L. Heading for the Top ) lå meget højt på listen i LP1, så der er hun givet også med. Hun er tillige på reservelisten i Rally øvede.




primo juli.2018 Primo juli blev jeg og minde hunde udnævnte som ambassadører for BestFriend. BestFriend er et stort firma, der producerer legetøj, godbidder m.m. til hunde, katte, kaniner, marsvin.......

De har som en del af deres markedsføring valgt at nogle få ejere af disse dyr, udnævnes som ambassadører og billeder af dyrene med produkterne bliver så brugt i marekdsføringen. Det er ikke noget man får løn/penge for, men man får af og til en kasse med deres produkter, hvor man så skal tage billeder af dem man har lyst til sammen med sine dyr :)

Jeg synes det er SUPER - mest af alt, fordi det er med til at promovere collien som race. BestFriends FB side er meget aktiv, og mange mennesker følger med i hvad der sker der. Det er super, der nu også er collier, som vises frem der.

Jeg har netop fået at vide der er en stor kasse på vej til os - og i august kommer endnu en. Det er virkelig et win/win projekt, det her :D


Ambassadørtruppen - og 3 stk collier kan ses :) En lille en sørger altid for at være midtpunkt.........altid :D


30.06.2018 I dag var rigtigt mange hunde af huset i "ilden". 3 hvalpe fra I kuldet ( de yngste - de er 13½ måneder) skulle op. 2 i færdighedsprøver og en i nosework. Summer skulle op i færdighedsprøve 3 - og Prima skulle op i færdigedsprøve 1, ligesom 2 af I-hvalpene.

Dagen startede dog med at Donna fik overrakt sine 2 rosetter, opnået ved at blive hhv 9. bedste hund ( i DK ) i Rally Champion Cuppen 2017/2018, samt bedste collie. Meget glad og stolt - tak :)


Donna - snart 11 år


I Ringsted var der gang i færdighedsprøverne - og min egen lille Prima var meldt til. Det har vi gået og rodet lidt med herhjemme i al fredsommelighed. Prima fik 4,7 i snit - og dermed en flot bestået prøve. ( max er 5 )


Prima 13mdr

Easy ( L. Idaho by Night ) bestod også sin færdighedsprøve1 super flot - med 4,4 i snit. KÆMPE tillykke til Easy og ejer Camilla!!

Søster Icha ( L. I still got the Blues ) bestod ligeledes sin prøve flot, også med 4,4 i snit. KÆMPE tillykke til Icha og ejer Winnie!!

Summer ( L. Dancing Queen ) stillede i færdighedsprøve3 - og bestod ligeledes denne flot på dagen med 3,3 i snit. KÆMPE tillykke til Summer og ejer Ellyn


Summer, Easy og Icha

I Lyngby var søster Isabella ( L. Isabella Blues ) til de 2 andre I-hvalpe også i gang. Hun stillede op i Nosework 1 med ejer Merete.Det gjorde hun super flot, sin unge alder til trods - og opnåede 100 points ( max ), 0 fejl - og blev 2. vinder på dagen. Dette var så flot, så hun også får en titel - nemlig NW1. Så nu hedder hun NW1 Lapinette´s Isabella Blues.

KÆMPE tillykke til Isabella og ejer Merete!


En glad Merete med sin dygtige Isabella! :)


24.06.2018 Hera ( FP LP1 RBM Lapinette´s Heading for the Top ) og ejer Erika var i dag til rallyprøve i ekspertklassen hos DCH, Odense.

Det gik flot - hvor de vandt klassen med 94 points, og fik en flot glaspokal. KÆMPE tillykke med det!! :)


Hera - denne gang med en pokal af glas ( Erika sidder med den ) :)


11.06.2018 Disse dage er der gang i min lille parallel-hobby med at tage billeder af hunde :)

Jeg har netop været ude og indløse gavekortet fra Primas billede - hvilket blev omsat til 4 sække foder fra Arion. Prima får faktisk tørkost herhjemme- hun fungerer ikke på BARF, så det er jo et super tilskud til husholdningen :)

Dernæst er Colliebladet udkommet, og jeg modtog det her fredag. Forsidecollien er Huxi ( Lapinette´s Heaven´s on fire ) - et billede jeg tog sidste sommer ifm han var her til pasning.


Huxi på forsiden

Som om det ikke kunne være nok, kom der i dag også en mail fra redaktøren for Hunden ( DKKs klubblad ) at et indsendt billede herfra, blev månedens vinder i næste nr og dermed vandt 1. præmien. Det var jo det et billede af Donna også opnåede sidste år - og det endte endda med jeg blev kåret som Årets Hundefotograf.

Denne gang er det dog ikke en collie, men et billede jeg tog sidste måned af en af mine kursisters hunde - golden retrieveren Luca. En lykkelig ældre pige i sit rette element. Jeg syntes selv det var et ret godt billede og aftalte med ejer at vi sendte det ind.

Jeg elsker disse foto-ture. At få ideen til kompositionen af billedet, finde en god lokation, spændingen om det lykkes - og så hele efterredigeringen. Det er dejligt at det går godt med det også.


Billede taget sidste måned - 1. vinder i fotokonkurrence i "Hunden"


02.06.2018 Hera ( FP LP1 RBM Lapinette´s Heading for the Top ) har i dag været til rallyprøver i DCH regi i stegende hede. Vejret pt er ikke så hundetræningsvenligt :)

Det gik dog flot - Hera stillede i ekspertklassen og blev 4. vinder med 83 points. Derudover stillede hun i åben klasse, opnåede 93 points og blev 2. vinder. Det ser ud til i skrivende stund, det også rækker til en DM billet i DCH regi. Hera er også på listerne til DM hos DKK :)

KÆMPE tillykke til Hera og Erika!


Hera - med endnu en pokal :)


26.05.2018 Rallyprøver i islandsk fårehundeklub. I dag i Vipperød. Dem deltager jeg gerne i hvert år - de er så tophyggelige, super organiserede og jah, bare en fornøjelse at deltage i.

I går var betingelserne hårde. Det var umådelig varmt - og på en rigtig dum måde. Fugtigt varmt - lummert. Pfyh - jeg følte mig helt stegt i roen, og hundene ditto. Mange hunde døjede med varme i går.

Der er en masse observationer, og jeg lærte en masse i går - men tænker det hører hjemme i bloggen :) Så kort og godt :

Donna, championklassen : Prøve 1 : 96 points, 1. vinder
Donna : Prøve 2 : 91 points, 3. vinder
Donna. HMC prøve : 100 points, 1.vinder

Casey, championklassen : Prøve 1 : 79 points, 3. vinder
Casey, : prøve 2 : Vinduet lukket,jeg trak hende efter få skilte

Prima, begynderklassen : prøve 1 : 79 points, pind
Prima : Prøve 2 : 86 points, pind - og RBM titel

Prima er 12 mdr, på dag 9 i sin første løbetid - og værst af alt : Vi måtte ikke gå rundt på området før prøvestarterne pga løbetid. Så vi gemte os i et hjørne. Det vidste jeg ville blive svært.Har erfaret til træning, at går vi lige en runde på arealet først, så arbejder hun super godt. Undlader vi, er hun ukoncentreret. Ifm Ralllydysten har vi gået rundt om banen, hun har hilst på dem hun ville, og snuset området af. Begge gange har vi fået 100. I går kunne vi ikke dette - og så zapper hendes koncentration mellem omgivelser og mig. Fair nok - hun er en nysgerrig pige, og ikke særligt gammel. Det kommer med erfaring. I løbetid i hamrende lummert vejr. Vente fra 9.00 til 13.30 på at komme op - og ikke måtte være på pladsen. Det var SVÆRT. Hun gjorde det fint efter de forhold.


Mine 3 piger - og Prima hedder nu RBM Pia vom Bopparder Hamm


Derudover modtog jeg i går de 2 rosetter for hhv Årets Rally championcollie, 2017 - og Årets Rally øvedecollie, 3. vinder, 2017. Hhv Donna og Fanny var modtagerne. Ifm hædringen var disse rigtige rosetter ikke ankommet - men det er de nu. Mange tak - jeg er meget glad for dem!!


2 * Årets Hund, rosetter - 2017


24.05.2018 I dag blev der så også annonceret vinderne i Rally Champion Cuppen. Private sponsorer er trådt sammen om at kåre de bedste hunde i Rally Championklassen, på alle de prøver som IKKE er kredsprøver eller int. prøver. Det vil sige specialklubbernes prøver, hundeskolernes - og jah, alt andet. Bedste 5 resultater tæller.

Sidste år deltog Donna og jeg i en del af de prøver, da vi "jagtede" supercerter. Dette medførte hun blev 4. vinder og bedste collie - hvilket udløste 2 super flotte rosetter.

I år har vi ikke jagtet certer, idet hun blev Super Champion sidste år. Men vi har så været til et par kredsprøver, hvilket pt har medført vi er kvalificerede til DM.

Vi var dog også med til 5 prøver hos forskellige specialklubber, for at holde hjulene i gang. De 5 resultater har så talt med i år. Bordet har fanget - intet at vælge imellem og udvælge de bedste resultater. Der er kun de 5. Alligevel har de 5 resultater medført, vi er blevet kåret som nr 9. De 10 bedste hunde hædres med en roset - så det var sørme også en god og spændende nyhed. Ligeledes er vi Årets bedste collie igen.


Donna - snart 11 år, og still going strong


24.05.2018 Et billede af Donna medførte jo, at jeg blev kåret som Årets hundefotograf, 2017 i magasinet Hunden.

"Hunden" havde ligeledes en online version, hvor et billede af Prima, blev kåret som 2. vinder en måned - hvilket udløste et gavekort til en sæk foder. Hvad jeg ikke havde forstået, var at de billeder gik videre til Årets hund også der. Så i dag kom et gavekort på 1500 kr, for Primas billede, som blev Årets billede, 2 vinder i den online version.

HOLD da op, en fed overraskelse.

Jeg er super glad - og lidt målløs - over mine billeder hhv bliver 1. og 2. vinder i 2 så store konkurrencer.

Gavekortet er til Arion foder - hvor jeg indløste Donnas tidligere på året. Der er stadig en del tilbage fra den omgang - men Prima fungerer super på det, så det er jo herligt.


En lille Prima :)



Skøn præmie at få!!


21.05.2018 Rallydysten, Q2 løb af stablen i dag. Som sædvanlig en hyggelig dag - og lidt hektisk herhjemme. Tidligt op og lufte hunde - og så af sted og sætte bane op osv. Sådan er det at være arrangør.

5 Lapinetter, deltog - Donna, Casey, Diva, Easy - og Prima, som jo også er en slags bonus-Lapinette :)

Prima og jeg træner overhovedet ikke rally og har aldrig gjort det. Vi har blikket stift rettet mod den brugsprøve vi skal til senere i år + LP. Men det er godt med konkurrence-erfaring, og så tager vi det som det kommer.

Det gik godt - 100 points og 1. vinder i begynderklassen. Det fik hun også sidste gang vi stillede til Rallydysten.

Efter vi havde været oppe så jeg tilfældigt noget mærkeligt på hendes pote - og det viste sig at være en byld. Derefter havde jeg mest lyst til at køre hjem og behandle hende med antibiotika+ rense bylden op, og var mentalt et helt andet sted.

Detfor gik jeg de 2 mest elendige prøver med de ældre damer nogensinde. Donna klarede sig bedst med 86 points, men det var en ringe omgang. Det var min skyld - jeg var ufokuseret, og kunne f.eks pludselig ikke huske om det hed twist eller spin på venstre side ( de har forskellige kommdanoer på siderne, de to..........)

Om noget et klasse-eksempel på, hvor meget det betyder fører er mentalt til stede og har spændt hjelmen :D

En rigtig hyggelig dag, som jeg tror på skaber et godt sammenhold mellem os, der arbejder med vore collier.


Prima - 100 ponts, 1. vinder i Rallydysten


20.05.2018 I dag var der LP og rallyprøver i DKKs kreds 3, Fyn. Hera ( L. Heading for the Top ) debuterede i LP1. Egentlig træner hun jo i DCH og målet er B prøver der i år, men en lille LP1 ved siden af var der også plads til + de også stillede op i Rally øvede.

Det gik fantastisk flot - og endte i et præmieorgie uden lige.

196 points i LP1 ( ud af 200 ) og 1. vinder placering. WAUW, det er flot!!!

Dernæst 97 points i Rally øvede, og også 1. vinder placering der - og pind nr 2 i klassen. Imponerende flot!!!

KÆMPE tillykke til Hera og Erika!!!


Hera med alle sine præmier. Nu hedder hun FP LP1 RBM Lapinette´s Headig for the Top.


15.05.2018 I denne uge prydes forsiden på Melfar Lokalavis ( Middelfart og omegn ) af Dixie ( L. Girl Crazy ).

En foto-reportage fra schæferhundeklubben ( hvor Dixie træner ), mundede ud i de fandt den flotteste "schæfer" på pladsen og puttede på forsiden :D

Super flot billede, der er skudt af Dixie!


Dixie - FP HTMFx Lapinette´s Girl Crazy


12.05.2018 Denne weekend har stået på udstillinger i Roskilde. Hhv Nordisk udstilling fredag - og international udstilling i dag( lørdag ).Jeg udstiller som regel max 1 gang om året - af og til har det været 2. Nu er jeg oppe på 3 i år :)

Årsagen er, at i januar opnåede Donna et veterancert, og så fik jeg lidt blod på tanden. Tænk, hvis hun kan opnå et udstillingschampionat også, oven i hendes 3 arbejdschampionater ?

Noget tyder på chancen er der - for fredag opnåede hun nemlig endnu 1 veterancert, så nu mangler vi "kun" 1. Det kan såmænd sikkert nok blive kringlet nok og vi har ikke tiden med os. Donna bliver 11 år til oktober. Men skønt stadig at tage hende under armen og ud for at erobre verden <3

Hendes kritik i går : "10 år gammel, særdeles velholdt tæve, prima hoved og udtryk, korrekte ører, god hals og overlinie, velvinklet og velgående, prima pels og farver"

Den fra i dag : " Lovely coat and presentation, good teeth, very good topline with nice furnishing, moved and showed well"

Prima blev meldt til juniorklassen. For en måned siden syntes jeg hun så rigtig godt ud, men hun vokser stadig, og lige nu har hun en "sjov" periode. Da jeg havde hundene i bad, konstaterede jeg hun nu er et godt stk større end Donna. Hun har stadig ikke været i sin første løbetid og jeg er lidt spændt på om hun ikke snart stopper med at vokse :) Det må hun gerne i al fald. Prima fik VG med en kritik som ramte spot on i det jeg også ser. Vi må se, hvordan hun ender når hun er vokset færdigt - men nu er hun i al fald godkendt til avl ift udstilling.

Jeg har længe ønsket at stille for lige den dommer. Hun reddede livet på Donnas mor Honey for år tilbage ( hun er også dyrlæge ), hvor hun blev fejlbehandlet hos egen dyrlæge. Det kan den dommer helt sikkert overhovdet ikke huske, men jeg vil altid være hende taknemmelig.

Summer var også med og opnåede EXC i åben klasse, selv om hun var så ganske og aldeles nedfældet :)

I dag tog jeg kun Donna med. Jeg havde en fornemmelse af dommer nok ikke helt var til den type collier jeg har. Donna fik EXC og blev 2. vinder i klassen.


Donna, Exc.VTK Plac.1 CK Vet.CERT BIK


05.05.2018 Dansk Collie Klub afholder altid LP og Rallyprøver i maj og okt. Vi er stort set altid med. Kun hvis her er hvalpe står vi over. I dag var vi med, og hele 4 hunde var tilmeldt. Prima for allerførste gang til en off. prøve.

Fanny nåede desværre at erhverve sig noget dårlig mave, så jeg måtte trække hende fra LP3 prøve. Men Donna og Casey stillede i Rally Championklassen og Prima i Rally Begynderklassen. De gjorde det alle 3 super fint.

Jeg har ikke trænet meget her i vinter - da jeg var indstillet på det var hvalpetid. Begge pigerne kan alle øvelsene i rally, så vi har brugt 14 dage på lige at friske det op. Casey har været oppe i championklassen 2 gange før, og begge gange brændt ret mange points på ikke at ville twiste væk fra mig, når hun har gået det meste af banen. Hun sidder for "fast" i FVF adfærden. Det har vi sat ind på - og hun leverede 2 fine eksemplarer af slagsen til prøven nu. Måske vi skulle begynde at træne det mere målrettet :)

Donna ( Lapinettes Prima Donna ) opnåede 99 points i klassen og blev 1. vinder.

Casey ( Lapinettes Classic Blue Note ) opnåede 93 points og blev 2. vinder.

Prima ( Pia vom Bopparder Hamm ) var en glad lille hoppebold på sin debutbane. Super intens og med fart på. 2 ommere fik vi, da hun i begge tilfælde kom for langt frem. Vi landede på 94 points og hun fik sin første pind.


Donna, Casey og Prima


28.04.2018 I dag har Rammstein ( FP LP1 RBM RØM Lapinette´s Count Basie ) og ejer Lone stillet i ekspertklassen ved rallyprøve i Nakskov. De opnåede 93 points, hvilket er 2 points fra et cert.

KÆMPE tillykke til Rammse og Lone!!!


FP LP1 RBM RØM Lapinette´s Count Basie


21.04.2018 Hera ( L. Heading for the Top ) og ejer Erika debuterede i dag i rally ekspertklassen til off. prøve hos DCH, Brenderup.

Det gik super flot - med 93 points og en 1. vinderplads og ENDNU en pokal. Jamen altså...........KÆMPE tillykke!!!


FP RBM Lapinette´s Heading for the Top


15.04.2018 Isabella ( Lapinettes Isabella Blues ) debuterede i dag i sit livs første officielle noseworkprøve. Endnu ikke 1 år gammel, og med mange timers ventetid inden hun skulle op.

Det klarede hun og ejer Merete dog flot, idet de fik 3 søg ud af 4, og dermed opnåede 75 points med 0 fejl. Super flot debut - KÆMPE tillykke til Isabella og Merete!!


Isabella - et noseworkbillede taget af Grafiko.dk


07.04.2018 I dag har Dixie ( L. Girl Crazy ) og ejer Trine været i Jylland, for at stille op til Titelprøven. Titelprøven er 4. og sidste prøve i færdighedsprøverne, hvor man skal udføre et program bestående af tricks. Det er under "dogdance-regi", men her fokuseres der på tricksene og udførelsen af disse, og det er uden musik.

Dixie er ellers lige efter sin løbetid,hvor hun plejer at gå lidt ned - men alligevel klarede hun prøven og bestod med et flot gennemsnit på 4,8 points. Får man over 4,5 får man et lille "x" i enden på titlen. Dermed har Dixie nu også fået titlen HTMFx - som den første Lapinette. Hun er den 2. collie i DK, der består Titelprøven. KÆMPE tillykke til Trine og Dixie! Det er imponerende flot!!


FP HTMFx Lapinette´s Girl Crazy


25.03.2018 Prima og jeg har fået dispensation, og fået lov til at træne på hvalpehold 2 ( unghunde ) hos belgierklubben. Normalt lukker de ikke andre racer ind. Det er hvalpehold målrettet brugstræning, og helt nyt for mig. Vi har gået spor, trænet feltsøg, rundering osv - og lydigheden er målrettet brugsprøver med skud under gang osv.

I dag havde vi afsluttendeprøve med ekstern dommer. Vi var 4 hunde og det tog 2 timer at komme igennem :) Vi har trænet flittigt, og ingen tvivl om Prima har brugsarbejde i blodet. Hun er også 2 sek i sin første løbetid og lidt vims i hovedet. Så spændende var det. Generelt gik det rigtigt godt, og særligt rundering og feltsøg var helt i top. I lydighedsdelen faldt der skud, og hun var helt ligeglad. Der angives også " hund er upåvirket af skud".

Det var selvfølgelig "bare" en statusprøve, men meget seriøst grebet an. Jeg er stolt over vi fik 132 points ud af 140 - og blev 2. vinder på dagen. Vi blev "slået" af trænerens hund, som fik 134. Jeg er meget spændt på at skulle ned af denne her sti og træne noget helt nyt for mig. Ingen tvivl om det kræver et stort arbejde ift så meget andet, men det er super spændende at lære nyt.


Prima - billedet er fra en anden dag


24.03.2018 Hera ( FP RBM L. Heading for the Top ) og ejer Erika deltog i dag i rallyprøver, afholdt på P pladsen ved Kolding storcenter. En tilbagevendende begivenhed, arrangeret af DCH.

Det gik fantastisk flot og de opnåede 100 points i øvede klasse og blev 1. vindere. Dermed oprykket til ekspertklassen.

KÆMPE tillykke til Hera og Erika


Hera


17.02.2018 I dag afholdtes Rallydysten, hvor DCK igen i år deltager i samarbejde med Roskilde, DCH. Der var en del hunde af huset meldt til, men der er meget sygdom i omløb pt, så det endte med en del afbud. Easy deltog i sin første rallyprøve nogensinde - kun 9½ mdr gammel. Virkelig mange flotte passager, så det bliver super lækkert, når han bliver lidt mere rutineret.

Derudover deltog kun Donna og Prima herfra med mig. Donna vandt champ. klassen med 99 points.

Dagens overraskelse var Prima, som aldrig har prøvet noget der mindede om før. Jeg var SÅ indstillet på at gå 2-3 skilte og så ud og lege. Hun nuppede hele banen i flot stil - fik 100 points, og var dagens vinder i beg. klassen.Det er jo aldeles uoffficielt og ganske for sjov, men sikke en dejlig oplevelse med hende. Der kommer til at vente nogle sjove og spændende år forude.


Prima


11.02.2018 Madonna og Rammstein har taget hul på sæsonens prøver ved dobbelt rallyprøve i dag. De bestod hver en prøve med 85 points i ekspertklassen. KÆMPE tillykke til dem og ejer Lone!!


Rammstein og Madonna


03.02.2018 Så kom Donnas gavekort. Jeg blev kåret som Årets Hundefotograf, 2017 i bladet Hunden, og præmien var et gavekort på 2000 kr til Arion ( hundefoder ). De sendte også gavekortet der i dec. men af uransagelige grunde kom det aldrig frem, og da det blev sendt for anden gang, tog det 2½ uger. Men NU kom det - og er omsat til en hulens masse hundemad. Vi siger mange tak :)


Hele flokken, som også tæller Summer disse dage. Som venner, vi dele :)


27.01.2018 I dag afholdtes Årets første udstilling i Dansk Collie Klub. Traditionen tro hædres og fejres Årets Hunde der, så dagen var skrevet i kalenderen. Når jeg alligevel skulle af sted var det oplagt at tilmelde mit lille nye håb, Prima, til selve udstillingen. Sad og overvejede om jeg skulle tilmelde endnu en hund - og tænkte, at det kunne jeg jo lige så godt.Tænkte først Fanny, men da hendes løbetid har været ventet over 1 år, og givet var på trapperne ( og hun skulle parres ) ville det nok alligevel ende med hun ikke kom med. Så det blev Donna - som snart er 10½ år! Ene og alene for at kunne sige, hun har været stillet i alle klasser - og dermed også veteranklassen.

Skrev i vores Lapinette-gruppe på FB, at jeg nu havde tilmeldt udstilling, og så var der lige pludselig flere der gjorde det samme :) Ellyn luftede tanken om at også få udstillet Summer igen - bare for sjov. Om jeg så gad handle hende ? Jaja - det skal jeg nok, svarede jeg.

Ja, så blev der pludselig travlt, for mange af hundene syntes de ville vaskes af mig også - så jeg vaskede og ordnede 8 hunde de sidste dage inden udstilling :D

Ingen af os havde forventninger om noget som helst, andet en hyggelig dag

Jeg har ad åre fået respekt for det at handle hundene - for det er ikke "bare lige" , hvis de skal vise sig fra bedste side.

Sikke en dag - ganske overvældende. Lapinetterne startede med at blive kåret ifm Årets Hunde - og der var en gedigen præmiehøst for 5 hunde af huset.

Lapinettes Heading for the Top : Årets hund, Rally begynder + Årets hund fp1
Lapinettes Flame of Fire : Årets hund, Rally øvede,3. vinder + Årets hund, fp2
Lapinettes Dancing Queen : Årets hund, fp2 - 2. vinder
Lapinettes Girl Crazy : Årets hund, fp3
Lapinettes Prima Donna : Årets hund, Rally champion + Årets hund, fp1, 2 vinder

Så kom selve udstillingen, og det blev ligeledes ganske overvældende. Jeg handlede 3 hunde - mine egne 2 - Prima og Donna - og så Summer, som vel egentlig er min bonushund. Hun har boet her ifm 2 hvalpekuld og en del pasning også, og er en del af flokken. Vi kender hinanden rigtig godt, men jeg har aldrig trænet med hende.Det viste sig dog, vores "sprog" sammen i øvrigt var nok. Hun er jo trænet en del i lydighed og kontakten der fik jeg nu. Det var lidt sjovt, da dommer sagde " Oh, she loves her mommy". Det var bare at sige "Yes" med et stort smil, selv om jeg jo ikke er hendes "mommy" :D

Prima fik SL, blev Bedste tævehvalp - og dernæst BIS hvalp.

Summer fik EXC CK, vandt åben klasse med 8 tæver, og fik dernæst cert og blev BIK2.

Donna vandt vet. klassen, hvor de andre var topvindende udstillingshunde. Alderspræsident i den grad - og så vandt hun dælme, fik EXC CK - og dernest veteran cert.Som om det ikke var nok endte hun med BIK3.Marieanne måtte springe til lynhurtigt og nuppe den ene ( Donna ), da både mor Donna og datter Summer skulle ind og være med i "bedste tæve-klassen" - og tænk at stå med mor og datter og blive hhv 2. og 3. bedste tæve. Jeg har desværre ingen billeder af det, for det er svært at fotografere, når man selv er i ringen, og der blev vist ikke taget nogen.

Men sikke en dag - at stille med 3 hunde, der hver især tager stort set alt der er at tage. Bedste hvalp, cert og veterancert. Donna fik så også res.cert.

Derudover stillede 4 andre Lapinetter.

Lapinettes Isabella Blues fik L i hvalpeklasse med en fin kritik
Lapinettes I still got the Blues fik ligeledes L og en fin kritik
Lapinettes Heading for the top opnåede Excellent i åben klasse
Lapinettes Easy Tiger opnåede Excellent i åben klasse.

Rigtigt flotte resultater over hele linien, både på udstillingen og som Årets Hunde i forskellige arbejdsgrene.

Brain AND beauty!! :)


Her Donna, Prima og Fanny med alt det de havde med hjem.

Summer med sin roset for 2. bedste tæve, og hun fik cert på dagen.Billede taget i snevejr :)

Herunder 6 Lapinetter, hvoraf de 5 var Årets hunde,Summer fik cert, Donne fik Veterancert og Prima blev BIS Hvalp.


.


07.01.2018 Så er vi i gang med det nye år, og tavlen i "News" er visket ren. Året 2017 ligger som link herover - sammen med de andre år siden 2011. Det er altid spændende at flytte den side - om jeg får slettet det hele i stedet :D

Som vanligt starter det nye år med at fejre det gamle - og konkret kåres Årets Hunde i diverse hundesportsgrene. Dette år har været et spændende år, hvor der har været rigtigt mange collier på banerne. Jeg kan ikke huske vi nogensinde før har haft så rigt og frodigt miljø omkring det at træne med sin collie. Jeg håber 2018 fortsætter i samme stil - meget tyder på det :)

Mange Lapinetter har gjort det rigtigt godt i 2017 - og flere er landet blandt Årets hunde. 3 stk. blandt Årets Hunde i rally.......Hera, som kun lige er 2 år, men har haft et enestående debutår. Dels med mange flotte rallypræstationer, med en bestået færdselsprøve - og hele 5 points i færdighedsprøverne.

Halvsøster Fanny er blevet Årets Collie, 3. vinder i Rally øvede klassen. Det har hun gjort sig fortjent til, samtidig med hun har trænet LP3 og haft mest fokus på det.

Deres mormor Donna - grand old lady, er Årets collie i Rally Championklassen for 2. gang i træk. 10½ år - og still going strong!


Hera, Fanny og Donna


Som om det ikke kunne være nok med det, så blev der sidste år ( for første gang ) kåret Årets Hunde i færdighedsprøverne, for at opmuntre collierne til at deltage i disse prøver. Det er bestemt medvirkende til at motivere til at komme ud på banerne til disse prøver også!

I år er hele 5 Lapinetter blandt Årets Hunde. Samtlige klasser af vundet af en Lapinette, og 2 2. vindere ligeledes. Det er lige ved at blive et helt familieforetagende med Donna, datter Summer og hendes 2 døtre Fanny og Hera. Dixie er dog den der er nået længst - og har som den eneste klaret fp3 klassen! Nu hepper vi på titelprøven kommer i hus i 2018 :)!


Hera,Donna
Fanny, Summer og Dixie