Lapinette´s Back in Black


Bassie - 3 år


Bassie- 3 år

Bassie bor hos Fam. Jørgensen i Lynge. Han lever livet som en aktiv familiehund, men har også gået til træning, og deltaget i flere kurser og aktiviteter. Bl.a runderingskursus, hvor han virkelig viste gode kvaliteter. Meget aktiv hund - som elsker at samarbejde med sin fører. Mange unge hanhunde har "fluer i hovedet" og kan have svært ved at koncentrere sig. Bassie tænder helt klart på samarbejdet med sin fører og arbejder meget koncentreret og villigt. Han var alene i kuldet - så af den grund har jeg også været meget "på" ham fra hans første levedag. Men de kvaliteteter han har i øvrigt - også arbejdsmæssigt - gør, at det er en hund, jeg selv ville synes var rigtig spændende at arbejde med. Han er en stor grund til, jeg beholdte søster Casey fra næste kuld :-)

Han er aktiv ude, rolig inde og med et super hundesprog. Når han er på besøg her hos mig, går han med hele flokken uden problemer. Selv gamle, småsure Gimli accepterer ham. Bassie møder alt og alle med venlighed,og jeg har ALDRIG set ham udvise nogen form for dominans. Andre hanhunde - både stærke og svage, mødes med venlighed.

Eksteriørmæssigt har han udviklet sig rigtig flot, efter min opfattelse. Han er godt vinklet, har dejlig lang krop, bevæger sig super flot, og halen er lavt ansat. Den er aldrig over vandret i løb heller. Han er stor og knoglekraftig. Han er meget maskulin. Hans hoved har næsten paralelle linier - og tippen på øret flugter med denne linie. God underkæbe og selv om han på billederne her lige har været i mega fæld og har fået hevet al underulden af, er han ikke blevet brunlig i sin pels.

Bassie har A hofter, er fri på øjnene, og har en flot UHM. Han er tiltænkt at skulle indgå i avlsarbejdet fremadrettet her hos Lapinette.


 


1 år.....


7 mdr


6½ måned

HOME

BACK

HOFTER : A

Øjne : Fri

UHM, DK